Rammer for klyngearbejdet

Uddrag fra overenskomst for almen praksis 2022 (bilag 12)

Forudsætninger for arbejdet  i klynger

"En forudsætning for resultaterne i klyngerne er, at kvalitetsarbejdet er drevet af ønsket om at blive bedre. Selve arbejdet i klyngerne sker derfor adskilt fra kontrol og sanktionsforanstaltninger. Måleområderne kan fastlægges både uden for klyngen og internt i klyngen.

Det er til gengæld afgørende, at deltagerne i den enkelte klynge har metodefrihed i forhold til den konkrete indsats til at forbedre kvaliteten. Det er udviklingen, der er afgørende – ikke metoden. Det er lægerne og klinikkerne, der etablerer disse klynger [...]".

Klyngernes størrelse,  interne organisering og behov for bistand

"Klynger udgøres af flere lægeklinikker inden for et vist geografisk område for at tilgodese det lokale samarbejde, både lægerne imellem og med det øvrige sundhedsvæsen. En klynge bør minimum omfatte et antal lægeklinikker med i alt 30.000 tilmeldte patienter. Det er hensigten, at alle læger i klinikkerne aktivt deltager i kvalitetsudviklingen.

Arbejdet i klynger omfatter tre felter: a) Kvalitetsarbejde, som læger i klyngen selv udvælger og initierer med henblik på at skabe kvalitetsforbedringer b) Kvalitetsarbejde relateret til nationale mål/-indikatorer med relevans for almen praksis c) Kvalitetsarbejde foranlediget lokalt, herunder på tværs af sektorgrænser.

Hver klynge udpeger en klyngekoordinator, som er en læge fra klyngen. Koordinatoren har ansvar for at skabe de bedst mulige rammer for kvalitetsarbejdet i klyngen. Dvs. at samle lægerne, vise datagrundlaget og sikre fremdrift gennem opfølgning [...]".

Læs hele overenskomstteksten (pdf)

Deltagelse i klyngearbejdet

Som opfølgning på spørgsmål fra klyngerne om forpligtelsen til deltagelse i klyngemøder har PLO givet følgende udmelding i PLOrientering 16. april 2026:

"Husk mødepligten i kvalitetsklyngerne

Kvalitetsklyngerne – som overenskomstmæssigt erstattede kravet om akkreditering - har skabt et godt fagligt og professionelt fællesskab mellem praktiserende læger og på tværs af lægeklinikker.

Af KIAP´s aktivitetsrapport for 2025 fremgår det dog, at deltagelsesprocenten generelt er dalende, og at det er de samme læger, der ikke møder op. På den baggrund minder PLO´s bestyrelse om, at der er mødepligt til klyngemøder. Det er endvidere forventningen fra PLO´s bestyrelse, at klyngerne internt - via klyngebestyrelsen eller koordinatorerne - følger op over for medlemmer, som ikke møder til klyngemøder.

Hvem skal møde op?

• Læger, der dækker en kapacitet, skal møde til klyngemøder. Hvis en ejerlæge ikke selv dækker en kapacitet, fordi ejerlægen ejer flere praksis, forventes det alligevel, at ejerlægen deltager i klyngearbejdet.
• Alle læger i samme klinik/ydernummer, herunder ansatte §24-læger, skal deltage i klyngearbejdet.
  Hvis fx én af lægerne ikke ønsker at deltage i klyngearbejdet, betyder det, at klinikken ikke kan være en del af klyngen.
  Ifølge overenskomstaftalen kan praktiserende læger selv vælge, om de ønsker at deltage i kvalitetsudvikling i en klynge, eller om de i stedet ønsker kvalitetsbesøg af en regional kvalitetskonsulent."

‍