Om KiAP - Kvalitet i Almen Praksis

KiAP arbejder for at styrke kvalitetsarbejdet i almen praksis. Vi understøtter det lægefaglige arbejde i klyngerne og i den enkelte klinik med data, værktøjer og vejledning, der er tilpasset hverdagen i klinikken.

  • Vi kvalificerer data og systemer, så de kan bruges målrettet i kvalitetsarbejdet.
  • Vi udvikler elektroniske forløbsplaner til almen praksis med fokus på bedre indsats for kronikere.
  • Vi stiller konkrete værktøjer til rådighed for både faglige og administrative dele af klyngearbejdet.

 

Det tilbyder vi

KiAP udvikler og stiller følgende materialer til rådighed:

  • Klyngepakker inden for en lang række lægefaglige emner
  • Praksispakker til den enkelte klinik
  • Datavisninger fra det kliniske arbejde i almen praksis
  • Vejledninger til det administrative arbejde i klyngerne

 

Samarbejde og organisering

KiAP samarbejder med:

  • PLO-E og regionale kvalitetsenheder – for at sikre sammenhæng og variation i tilbuddene
  • Kommunernes Landsforening (KL) – om muligheder for samarbejde mellem klynger og kommuner
  • MedCom og PLSP – om forløbsplaner og integration i lægesystemerne

KiAP blev etableret i 2018 som en del af overenskomstaftalen mellem PLO og RLTN.

KiAP hører under Fonden for Almen Praksis og har en styregruppe med repræsentanter fra PLO, DSAM, regionerne og KL.

KiAP har et sekretariat med kompetencer inden for politisk og faglig rådgivning, kommunikationsrådgivning samt udvikling og drift af it-løsninger.

Vi har kontorer i København og Odense.