KiAP

Kvalitetsarbejde i klynger i almen praksis

 

Klynger

Klyngeoversigt

Klyngens placering er baseret på klyngekoordinatorens praksis

 

 

Hvordan kommer vi i gang med klyngearbejdet?

Denne vejledning guider dig som klyngekoordinator samt dine klyngekollegaer igennem den første proces omkring opstart af en klynge. Der arbejdes i Programsekretariatet samt i PLO og Danske Regioner løbende på at få både rammer og indhold for klyngerne på plads, men vi opfordrer jer til at gå i gang med at etablere klyngerne og tage hul på arbejdet, så snart I har fundet sammen i en klynge.

I denne guide beskriver vi de procedurer, som skal gennemføres i forbindelse med en formel etablering af klyngen (primært et ansvar for enten klyngekoordinator eller kasserer mv.). Vi beskriver nogle redskaber, (skabeloner til generalforsamling, mødedagsorden, referat mv.) som I kan vælge at benytte jer af. Vi introducerer også nogle indledende bud på emner/temaer, som I kan drøfte på det/de første møder i klyngen, indtil de mere formelle rammer for datatræk/pakker er faldet på plads. En del af de spørgsmål, der er til klyngedannelsen og registreringen fra de regionale dialogmøder og fra PLO-medlemmer, er søgt besvaret i FAQ’ en. FAQ ‘en vil vi løbende opdatere og tilføje ny viden efterhånden som der sker en nærmere afklaring af rammerne.

Der er udarbejdet en guide til at få overblik over opstarten af klyngen – "Kom godt i gang". Guiden er lavet som en PDF-fil, som kan printes her fra hjemmesiden og som klyngekoordinator kan bruge til at holde overblikket over de forskellige faser i opstarten af klyngen.

 

Se i øvrigt GP Richard Lewis fra Wales fortælle om erfaringerne fra oprettelsen af klynger i den walisiske primær sektor. Et oplæg han afholdte på Lægedage 2017.

 

Hvordan kommer vi i gang med klyngearbejdet?

Her kan du som klyngekoordinator og som klyngemedlem hente inspiration til det første klyngemøde og til arbejdet i klyngen. Her finder I også opgavebeskrivelse og udkast til kontrakt for klyngekoordinator og andre, som skal udføre opgaver for klyngen (bestyrelsesmedlemmer, kasserer etc.). Vi vil løbende supplere med inspiration og erfaringer, herunder mulige måder at organisere klyngearbejdet på og metoder til evaluering af klyngemøder mv.

 

Inspiration og data

Her finder du mere information om det databaserede kvalitetsarbejde i klyngerne. Vi vil løbende udbygge denne del af hjemmesiden med ny inspiration og viden om tilgængelige kvalitetsdata samt lægge forslag til datatræk op her når vi har fået løsningerne på plads. Det er også tanken, at vi her vil dele erfaringer om klyngearbejdet gennem små interviews med klyngekoordinatorer, klyngemedlemmer og andre aktører.

Til inspiration for møder i de lokale lægelaug, opstartsmøder for klynger mv. finder I her de PowerPoints, som blev vist på de regionale dialogmøder om klyngerne og det nye Kvalitetsprogram i almen praksis i foråret 2018.
Også PowerPoints, som er blevet vist på møder i lokale lægelaug i Region H. i foråret 2018 kan findes her.

 

Økonomi og formalia

Her finder du mere information om de økonomiske midler til klyngearbejdet og hvad I må bruge pengene til i klyngerne. Her er også en vejledning til udbetaling og indberetning af honorarer fra klyngens konto samt en beskrivelse af de formelle – skattemæssige – rammer for klyngen.

 

 

Formål

Program for kvalitetsudvikling i almen praksis har til formål

At fremme og understøtte at alle praktiserende læger finder sammen i faglige fællesskaber (klynger), som mødes og arbejder med kvalitetsdata og kvalitetsudvikling. Det forudsættes, at programmet inddrager og bygger videre på den og de erfaringer, som allerede er etableret i relation til datadrevet kvalitetsudvikling og samarbejdet mellem almen praksis og regionerne.

Programmets fem projektspor beskrives her:

Etablering af et datagrundlag som understøtter klyngernes arbejde med kvalitet og dialogen med det øvrige sundhedsvæsen. Datagrundlaget for kvalitetsudviklingen skal kunne forbedre patientbehandlingen og datagrundlaget skal afspejle dette.

Datagrundlaget skal på den ene side kunne understøtte den enkelte klinik i arbejdet med kvalitetsudvikling med udgangspunkt i egen patientpopulation, og på den anden side give mulighed for at der kan ske udveksling af informationer mellem klyngen og samarbejdspartnere i det øvrige sundheds- væsen. Som led heri skal de juridiske forhold vedrørende behandling og udveksling af data kortlægges. Se kommissorium for arbejdsgruppe

Etablering af kvalitetsindikatorer med afsæt i de 8 nationale mål for kvalitet i sundhedsvæsenet samt almen medicinsk faglighed som grundlag for databaseret kvalitetsarbejde i almen praksis. Indikatorerne skal belyse de mange aspekter, der er i arbejdet med patientbehandlingen i almen praksis. Se kommissorium for arbejdsgruppe

Etablering af understøttende tiltag, som fremmer lægernes etablering af og deltagelse i klyngearbejdet. Dette projektspor har fokus på alt fra praktiske vejledninger til gode råd om, hvad det vil sige at arbejde sammen i klynger om kvalitet, samt arbejde med kvalitetsdata og forbedringsarbejde via brugen af data. Indsatserne skal ses i sammenhæng med elementer i det nationale kvalitetsprogram, herunder lærings- og kvalitetsteams. Se kommissorium for arbejdsgruppe

Fastlægge rammerne for og forventninger til samspillet mellem klynger og det øvrige sundhedsvæsen, herunder særligt de regionale kvalitetsenheder.

Som en del af dette spor indgår at afdække den regionale kvalitets- og efteruddannelsesindsats, samt hvordan de eksisterende ordninger på områderne kan anvendes til fremadrettet også at facilitere samarbejdet mellem klynger og det øvrige sundhedsvæsen.

Forberedelse af hvordan programmets leverancer skal overgå til drift såvel regionalt som nationalt samt økonomien heri. Overgangen til drift kan både ske løbende i programmet og ved dets afslutning. Organiseringen skal sikre, at der også fremadrettet er en synergi mellem kvalitetsudvikling, forskning og efteruddannelse for almen praksis.

Projektsporene skal gøre brug af eksisterende viden og forskning inden for kvalitetsarbejde, samt ses i sammenhæng med efteruddannelsesindsatsen. Herudover skal erfaringerne fra det nuværende samarbejde på kvalitetsområdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen inddrages. Repræsentanter for klyngekoordinatorerne og patienterne vil blive inddraget i projektsporerne i det omfang, det findes hensigtsmæssigt og relevant. Programorganisationen for kvalitetsudvikling i almen praksis i klynger ser ud som i nedenstående figur.

 

 

 

Organisation

Sekretariatet

KiAP er etableret 1. april 2018 til arbejdet med den nye tilgang til kvalitetsudvikling i almen praksis.

KiAP er bygget ovenpå det tidligere DAK-E i Odense, og har bevaret nøglekompetencer herfra til bl.a. lægefaglige kvalificering af data og lægerelevant IT-understøttelse. KiAP er også etableret i København, hvor arbejdet med de fem programspor forankres.

KiAPs organisation

 
Rikke Agergaard

Programchef
Tlf.: 61666065
Mail: ragergaard@kiap.dk

Thomas Bo

Souschef
Tlf.: 25300886
Mail: tbonielsen@kiap.dk

Maja Skov

Driftsleder
Tlf.: 65503111
Mail: mspaulsen@kiap.dk

Christian Hollemann Pedersen

Chefkonsulent
Tlf.: 51701115
Mail: chpedersen@kiap.dk

Birgitte Harbo

Chefkonsulent
Tlf.: 27266754
Mail: bharbo@kiap.dk

Henrik Prinds Rasmussen

Lægekonsulent

Programbestyrelse

Kendetegnende for bestyrelsen er, at denne igangsætter og følger programmet, og træffer overordnede, strategiske beslutninger. Programbestyrelsen har som strategisk opgave efter to år at gøre status på udbredelse af klynger, samt hvordan arbejdet med kvalitetsudvikling er blevet løbet i gang for at vurdere, om der i den resterende del af over- enskomstperioden skal iværksættes yderligere tiltag for at øge udbredelsen og styrke kvalitetsarbejdet.

Under programbestyrelsen er der etableret en programstyregruppe, som har ansvaret for den løbende ledelse af det samlede program og ansvaret for at udmønte programmets målsætninger. Styregruppen omfatter otte personer.

Programbestyrelsens sammensætning

 
Christian Freitag

Formand for PLO (formand)

Karsten Rejkjær Svendsen

Medlem af PLO's bestyrelse

Dennis Staahltoft

Medlem af PLO's bestyrelse

Jorun Bech

Regionsrådsmedlem, Region Sjælland

Bo Libergren

Regionrådsmedlem, Region Syddanmark

Rikke Friis

Direktør, Danske Regioner

Programstyregruppe

Programstyregruppen kan ud over de faste medlemmer indbyde 1-2 deltagere efter behov i forbindelse med behandlingen af dagsordenspunkter om fællesoffentlige digitaliseringsprojekter el. lign.

Styregruppens repræsentanter har en faglig indsigt i kvalitetsarbejdet generelt i sundhedsvæsenet og har indsigt i og forståelse for forholdene i almen praksis.

Styregruppens opgaver er bl.a. at udarbejde en faseplan for programmet, opstille mål og delmål og fastlægge de indsatser, som sikrer at programmets vision og målsætninger realiseres inden for perioden.

Til at varetage det daglige arbejde er der etableret et sekretariat med en programleder. Det er sekretariatets opgave at betjene både programbestyrelsen og programstyregruppen samt udarbejde projektbeskrivelser med baggrund i de ovennævnte projektspor. Sekretariatet bygges op om KiAP der erstatter det tidligere DAK-E og udbygges med relevante kompetencer i forhold til at løfte opgaven med at gennemføre programmet. Som led i programorganisationen for kvalitetsudvikling flyttes KiAP fra Fonden for Almen Praksis. KiAP skal fortsat varetage driften af de it-kvalitetsprojekter, som parterne er enige om at videreføre, ligesom de kan indgå i aftalte opgaver som led i fællesoffentlige it-projekter samt projekter med forskningsenheder eller andre aktører. Governance for Program for kvalitetsudvikling i almen praksis

 

Programstyregruppens sammensætning

 
Christian Boel

Koncerndirektør, Region Midtjylland (formand)

Henrik Dibbern

Medlem af PLO's bestyrelse

Trine Jeppesen

Medlem af PLO's bestyrelse

Knut Borch Johnsen

Vicedirektør og lægefaglig chef, Holbæk Sygehus

Kurt Espersen

Koncerndirektør, Region Syddanmark

Jakob Bigum Lundberg

Direktør i Næstved Kommune, Repræsentant for KL

Annette Houmand

Næstformand for DSAM


Referater

  Bestyrelsesmøde den 10. april 2018   Styregruppemøde 2. marts 2018   Styregruppemøde den 4. januar 2018   Styregruppemøde den 19. april 2018   Styregruppemøde den 19. juni 2018

 

 

Kvalitet

 

Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller store krav til alle aktører – også til de praktiserende læger. De kendte krav om høj faglighed suppleres med krav om at prioritere rigtigt, om at kunne sætte ind overfor nye problemområder og om at kunne arbejde med kvalitet på tværs af sektorerne i sundhedsvæsnet. PLO og RLTN har set på, hvordan der kan skabes et kvalitetsarbejde, som kontinuerligt udvikler fagligheden og indsatserne i almen praksis. Det er ambitionen, at kvalitetsarbejdet skal nå ud til alle praktiserende læger og dermed komme alle patienter til gavn.

 

Almen praksis er en del af det samlede sundhedsvæsen. Derfor skal arbejdet med kvalitetsudvikling og forbedring af behandlingsindsatsen i almen praksis udvikles og tilpasses som en del af det samlede sundhedsvæsen.

Med det nationale kvalitetsprogram er der opstillet otte nationale mål, igangsat et ledelsesprogram og etableret lærings- og kvalitetsteams. Målene sætter retningen for kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. Almen praksis er som en del af det samlede sundhedsvæsen omfattet af det nationale kvalitetsprogram. PLO og Danske Regioner har beskrevet, hvordan den fremtidige kvalitetsorganisation og det fremtidige kvalitetsarbejde i almen praksis kan tænkes, og hvordan PLO og Danske Regioner i fællesskab kan facilitere dette arbejde. Det er besluttet at implementeringen af en ny kvalitetsorganisation og et nyt kvalitetsarbejde i almen praksis bedst understøttes ved at etablere et Program for kvalitetsudvikling i almen praksis med tilhørende programbestyrelse og programstyregruppe. Dette sker i erkendelse af, at den bedste model for dette kvalitetsarbejde bør udvikles, under hensyntagen til de erfaringer, man gør sig undervejs.

PLO og Danske RLTNs fælles vision for kvalitetsudvikling i almen praksis er:

  • at arbejdet med almen medicinsk kvalitetsudvikling når ud til alle praktiserende læger
  • at kvalitetsarbejdet opleves som relevant og praksisnært
  • at den enkelte praktiserende læge arbejder med datadrevet kvalitetsudvikling i egen klinik
  • at kvalitetsarbejdet udfolder sig mellem læger og i dialog med det øvrige sundhedsvæsen
Kvalitet i almen praksis

 

 

 

Indikatorer

De otte nationale mål er:

Bedre sammenhængende patientforløb
Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
Behandling af høj kvalitet
Hurtig udredning og behandling
Øget patientinddragelse
Flere sunde leveår
Mere effektivt sundhedsvæsen

 

Der arbejdes aktuelt med udarbejdelse af indikatorer for kvalitetsarbejdet i almen praksis. I dette arbejde tilsigtes det, at indikatorerne dels tager hensyn til de 8 nationale mål for sundhedsvæsenet og dels giver bedst mulig mening for patienter og læger i almen praksis.

De nationale mål skal sikre, at alle sundhedsvæsenets aktører – sygehusene, kommunerne og almen praksis – arbejder i en tydelig og fælles retning mod højere kvalitet og samtidig gøre det lettere at overskue, hvor der er behov for forbedringer.

8 overordnede nationale mål skal være med til at holde fokus på det, som gør en positiv forskel for patienterne i det danske sundhedsvæsen.

Aftalen følger i forlængelse af RLTN og kommunernes økonomiaftaler for 2016, som omfatter en række initiativer, der skal styrke kvalitetsområdet. Læs aftaletekst

 

Forløbsplaner

 

12-09-2018

Ny Release af Forløbsplaner 17.09.2018.

Mandag d.17.09.2018 kommer der en ny release af Forløbsplaner (version 2.0.10) ud til de praktiserende læger via PLSP.

Nye IUPAC koder: I den nye release vil I bl.a. se, at der er tilføjet en ny IUPAC for “inhalationsteknik kontrolleret”, som også er en RKKP indikator.
Koden er MCS88142. Derudover er IUPAC for CAT scoren (MCS88137) er også tilføjet, således at I nu kan oprettes disse koder i jeres laboratoriekort. I kan altid se en fuld opdateret liste over IUPAC, der bruges i KOL forløbsplan, på kiap.dk, under forløbsplaner -> vejledning.

Grafer: Det har været et ønske fra læger, der anvender forløbsplans-modullet, at antallet af punkter i graferne som vises i formularen for FEV1% og vægt, var det samme antal som vises i den printede pdf til patienten. Dette er nu rettet, således at graferne begge steder indeholder 5 punkter og de er mere ensartet i udseende.

Passante: : I KOL oversigten vil der i fanebladet med “Mulige KOL patienter (R95 over 3+ år siden)”, kunne optræde patienter, der er registreret som passante i din praksis. Vi har arbejdet på at optimere visningen sammen med dit systemhus, og arbejder fortsat på at forbedre den.

Influenzavaccination: I i KOL oversigten er der tilføjet en ny kolonne, der hedder “Influenza Vacc. 18/19”. Den vil forudfylde med et kryds, hvis der er taget en ydelse 8920-8925 på patienten i perioden 01.08.2018 – 01.04.2019. I kan ikke endnu selv sætte kryds i kolonnen for influenza vaccination, hvis en patient fx er vaccineret et andet sted, og I derfor ikke selv har taget en ydelse på patienten. Den funktionalitet er under udvikling. Og husk – der er desværre ikke endnu integration til DDV i forløbsplansmodulet, så KOL oversigten kan ikke se, om der er registreret en influenza vaccination på patienten i DDV.

Kronikkerhonorar: Der er tilføjet en kolonne i KOL oversigten, som viser datoen for ydelseskoderne 0130, 0132 og 0133. Her vil I derfor kunne komme til at se, hvornår I har taget en 0130/0132 ydelse på en patient, eller om I ikke har taget det. OBS: Da registreringen af 0130/0132 ydelsen datateknisk ikke er den samme som fx registrering af en 0120 ydelse, vil det ikke være alle systemhuse, som kan vise datoen i KOL oversigten fra mandag d.17.09.2018. Det arbejder vi på at få løst på bedste vis sammen med dit systemhus.

Dato for Årskontrol: Her har vi optimeret visningen i KOL oversigten, således at der kun vises en dato for en 0120 ydelse på patienten, hvis og såfremt patienten har fået en R95 diagnose indenfor +/- 7 dage fra datoen på 0120-ydelsen. Hvorfor siger vi +/- 7 dage mellem en 0120 ydelse og en R95 diagnose? Det skyldes, at 0120 ydelserne i nogen lægepraksissystemer først stemples datateknisk ned i dit lægepraksissystem, når du sender ydelserne afsted til regionen (hvilket de fleste læger gør en gang om ugen). Derfor kan der forekomme lidt tid imellem en 0120 ydelse og R95 diagnose.


21-06-2018

Databehandleraftalen vedr. Forløbsplaner er opdateret i henhold til GDPR.

I forbindelse med Forløbsplaner skal der foretages en elektronisk underskrivelse af en databehandleraftale med KiAP. Det gør du ved at logge ind under fanebladet "databehandleraftale" og skrive under med dit medarbejder NemID.

 

VIGTIGT: Hvis du før den 21. juni 2018 har indgået en databehandleraftale (version 1) med KiAP vedr. forløbsplaner, skal du ind og forny din aktuelle databehandleraftale, så den overholder de nye regler i henhold til GDPR. Sammen med parterne bag forløbsplaner, PLO og MedCom, er der derfor udarbejdet en ny databehandleraftale (version 2) for forløbsplaner.

Log venligst ind og godkend aftalen under fanebladet ”databehandleraftale”

Skulle du opleve problemer, kan du kontakte KiAP support på 65504550.


18-05-2018

Ny release til Forløbsplansmodulet

På torsdag d.24.05.2018 forventes en ny release for forløbsplaner at blive frigivet (Version 2.0.01).

I denne vil der være følgende rettelser:
- Udregning af FEV1% er rettet til efter den nye algoritme, som du kan se i DSAM vejledning for KOL (2017). I den nye algoritme for FEV1 er FEV1 reference-værdierne for raske patienter, især patienter mellem 20-30 år og over 70 år, ændret en smule, hvorfor FEV1% også godt kan ændre sig ift. tidligere udregnede værdier, der anvendte den gamle algoritme (DSAM: KOL i almen praksis – 2008). Husk at jeres praksis skal have tilpasset jeres lungefunktions-apparater efter den nye FEV1-algoritme, hvis de ikke allerede har fået det.

- I overblik i lægens formular er der tilføjet to grafer (for Vægt og FEV1%). Et design, som I også vil se gå igen, når Forløbsplaner for Diabetes frigives

- I KOL oversigten er knapperne for ”Print” og ”Download CSV” opdateret, så listerne bedre tilpasses en side.

18-05-2018

KOL-Forløbsplan, en realitet

Forløbsplaner for KOL er ved at blive implementeret i samtlige lægepraksissystemer. Det forventes, at forløbsplansmodulet er tilgængelig for alle praktiserende læger medio juni 2018. Du laver forløbsplaner til dine KOL patienter direkte i dit eget journalsystem.

Adgangen til forløbsplaner varierer fra systemhus til systemhus. Du kan få vejledning i hvordan du i dit journalsystem tilgår forløbsplaner ved at kontakte dit systemhus.

Patienten skal have adgang til de data, som forløbsplanen indeholder og kunne se sin elektroniske forløbsplan.

Patienten får adgang via www.forloebsplan.dk – en hjemmeside, som ligger hos KiAP. Derfor skal der indgås databehandler aftale med KiAP, da KiAP står for at fremvise data for patienten.

I indgår databehandleraftalen ved at logge ind med jeres medarbejder NemID her, hvor I kan se databehandleraftalen og underskrive den elektronisk. Den underskrevne databehandleraftale vil altid være tilgængelig for jer. I kan læse mere omkring forløbsplansmodullet og datasikkerhed her

Databehandleraftale

 

Som led i en styrket indsats for kronikere, implementeres elektroniske forløbsplaner i almen praksis. En forløbsplan anvendes som et værktøj til at inddrage patienten, så patienten sikres overblik og viden om forløbet af sin sygdom og behandlingen samt gives det bedste grundlag for egenomsorg. Det sundhedsfaglige indhold i forløbet defineres ud fra det faglige indhold, som er beskrevet i relevante retningslinjer og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, DSAM m.fl.

Forløbsplan for KOL forventes tilgængelig sommer 2018 og forløbsplan for type 2 diabetes forventes tilgængelig efterår 2018.

Praksis skal oprette, anvende og vedligeholde forløbsplaner i samarbejde med patienten. Det er tanken at det er klinikkens personale, der sammen med patienten opretter forløbsplanen under en konsultation. Forløbsplaner for patienter med diabetes type-2 og KOL oprettes og vedligeholdes som en del af kronikerhonoraret for henholdsvis KOL og diabetes type-2.

Her kan du se de koder, der anvendes til KOL forløbsplaner: PDF Koder.

Forløbsplan for KOL: Sådan kommer du i gang – se vejledning her.

Elementer

En forløbsplan indeholder fire elementer og er tænkt som et værktøj til at inddrage patienten, så patienten sikres overblik og viden om forløbet af sin sygdom og behandlingen samt gives det bedste grundlag for egenomsorg. Der er mulighed for at printe forløbsplanen ud til patienten og patienten har ligeledes adgang til sin egen forløbsplan via nemid på forløbsplan.dk

  • Overblik: Her findes overblik over patientens sygdom og nøgleværdier med betydning for behandling og monitorering
  • Egenomsorg: Her er adgang til dialogværktøj med mulighed for at understøtte patientens egenomsorg og aftale mål for den enkelte patient
  • Forløb: Her er der mulighed for at aftale tid til næste konsultation i lægehuset og huskeliste til patienten
  • Medicin: Her er der overblik over patientens medicin der er registreret som fast medicin i FMK

Forløbsplansdemo

Vigtig information om demoerne

Her findes demo for forløbsplaner for KOL og type 2 diabetes. Der er adgang til at se hvordan de enkelte elementer i forløbsplaner er bygget op, men det er ikke muligt at indtaste eller gemme værdier i demo.

Som patient har man mulighed for at se sin elektroniske forløbsplan på forløbsplan.dk Her er der mulighed for at se indhold med artikler og videoer, samt at logge på med NemID og se egne data.

Spørgsmål og svar

 

Alle patienter der inden for de seneste 4 år har fået diagnosen type 2 diabetes eller KOL skal have lavet en forløbsplan. Alle ny diagnosticerede patienter skal også fremadrettet have lavet en forløbsplan. Det er tilladt, men ikke et krav at øvrige patienter med KOL og type 2 diabetes også får lavet en forløbsplan. Forløbsplaner skal vedligeholdes i forbindelse med fremtidige kontroller for den pågældende sygdom i lægehuset.

Det er tanken at det er klinikkens personale, der sammen med patienten opretter og vedligeholder forløbsplanen under en konsultation. Forskellige praksis arbejder forskelligt og det er op til den enkelte praksis hvordan arbejdet med forløbsplaner foretages mest hensigtsmæssigt.

Forløbsplan for KOL forventes tilgængelig juni 2018 og forløbsplan for type 2 diabetes forventes tilgængelig efterår 2018. Når forløbsplaner er tilgængelige vil dette oplyses fra dit systemhus. For at komme i gang med forløbsplaner, skal der laves databehandleraftale, som kan findes under fanebladet "Databehandleraftale".

Forløbsplan er en del af dit journalsystem og data der registreres i laboratoriekortet er derfor automatisk tilgængelige i forløbsplanen og omvendt. Hvis du oplever at data ikke overføres automatisk kan det være fordi dit laboratoriekort ikke er korrekt sat op. Du kan kontakte dit systemhus for at få hjælp til dette.

Forløbsplaner er en del af dit journalsystem og data bliver således i journalsystemet. De eneste data der sendes ud af journalsystemet, er de data der skal gøres tilgængelige for patienten i patientens elektroniske forløbsplan via NemID på forløbsplan.dk. Der er ikke andre end praksis og patienten der har adgang til disse data.

Elektronisk forløbsplan: Forløbsplanen laves første gang i forbindelse med konsultation i lægehuset. De enkelte elementer i forløbsplan er beskrevet under fanebladet ”demo”. Når en forløbsplan er lavet er den tilgængelig i praksis. Det er tanken at forløbsplaner vedligeholdes i forbindelse med fremtidige kontroller med relevans for sygdommen i lægehuset.

Patientoverblik: Der er adgang til overblik over patienter med KOL og type 2 diabetes i klinikken. Her er der overblik over hvilke patienter der har fået lavet forløbsplan samt relevante nøgleværdier på kohorte og individuelt nivveau.

Papirversion:: Der er mulighed for at udskrive forløbsplan i forbindelse med konsultation til patienten.

Forløbsplan.dk: Patienten har adgang til overblik over egne data via NemID på forløbsplan.dk. Her er der også adgang til patient og pårørende forum med tekster og videoer med relevans for sygdommen.

Forløbsplaner for patienter med type 2 diabetes og KOL oprettes og vedligeholdes som en del af kronikerhonoraret for henholdsvis KOL og type 2 diabetes. En forløbsplan anvendes som et værktøj til at inddrage patienten, så patienten sikres overblik og viden om forløbet af sin sygdom og behandlingen samt gives det bedste grundlag for egenomsorg.