KiAP

Kvalitetsarbejde i klynger i almen praksis

 

Klynger

 

Hvordan kommer vi i gang med klyngearbejdet?

Denne vejledning guider dig som klyngekoordinator samt dine klyngekollegaer igennem den første proces omkring opstart af en klynge. Der arbejdes i Programsekretariatet samt i PLO og Danske Regioner løbende på at få både rammer og indhold for klyngerne på plads, men vi opfordrer jer til at gå i gang med at etablere klyngerne og tage hul på arbejdet, så snart I har fundet sammen i en klynge.

I denne guide beskriver vi de procedurer, som skal gennemføres i forbindelse med en formel etablering af klyngen (primært et ansvar for enten klyngekoordinator eller kasserer mv.). Vi beskriver nogle redskaber, (skabeloner til generalforsamling, mødedagsorden, referat mv.) som I kan vælge at benytte jer af. Vi introducerer også nogle indledende bud på emner/temaer, som I kan drøfte på det/de første møder i klyngen, indtil de mere formelle rammer for datatræk/pakker er faldet på plads. En del af de spørgsmål, der er til klyngedannelsen og registreringen fra de regionale dialogmøder og fra PLO-medlemmer, er søgt besvaret i FAQ’ en. FAQ ‘en vil vi løbende opdatere og tilføje ny viden efterhånden som der sker en nærmere afklaring af rammerne.

 

Klyngesamarbejde

 

Her kan du tilgå den klynge, du er medlem af, ved at logge ind med dit sundhedsfaglige NemId.
Du kan også oprette en klynge ved at logge ind med sundhedsfaglig NemId og foretage en registrering med dit ydernummer og klyngens CVR. Nr

Spørgsmål og svar

 

Det fremgår af overenskomsten at en klynge minimum bør omfatte et antal lægeklinikker med i alt 30.000 gruppe 1-sikrede borgere. Et patientunderlag af en vis størrelse sikrer et bredt og varieret fundament for et udbytterigt kvalitetsarbejde i klyngen.

Dette er dog ikke et begrænsende kriterie for dannelsen af en klynge, hvis andre grunde taler for, at klynge skal være enten større eller mindre – det kan eksempelvis handle om naturlige geografiske, kommunale strukturer, optageområder etc. Det afgørende er, at der sikres et tilstrækkelig alsidigt samarbejdsgrundlag.

Af hensyn til det konkrete arbejde i klyngen er det dog vigtigt, at klyngen ikke bliver hverken for stor eller for lille, da formålet er at skabe en ramme for dialog og erfaringsudveksling blandt lægerne i klyngen om databaseret kvalitetsudvikling. Samtidig kan der være overvejelser omkring økonomien i klyngen, idet et vist patientgrundlag også sikrer klyngen en vis økonomi til kvalitetsarbejdet.

For at klyngen kan blive registreret korrekt i regionens systemer med henblik på udbetaling af opstarts- og tilskud skal de formalia, som er beskrevet i formalia-arket samt ”Kom godt i gang” være opfyldt. Dvs. klyngen skal til regionen indsende oversigt over klyngemedlemmer og koordinator med de nødvendige kontaktoplysninger (ydernumre, adresser etc.), CVR-nummer og bankkonto samt vedtægter og referat fra stiftende generalforsamling.

Herudover er der ingen formel godkendelse af klyngen, hvis den ellers opfylder de beskrevne kriterier for patientmæssigt og geografisk underlag.

De klinikker, der indgår i en klynge, bør være placeret i geografisk nærhed af hinanden og et afsæt i de nuværende kommunegrænser vil være oplagt mange steder. Nogle kommuner vil være for små og her kan en fælles klynge på tværs af kommuner måske være svaret.

I de store byer vil der være basis for flere klynger, og her er det ikke helt så oplagt, hvordan klyngerne skal dannes. En mulighed kan være at samle lægerne i kommunen til et stormøde og her drøfte opdeling i mulige klyngekonstruktioner. Andre steder overvejes det at starte klyngearbejdet op med et ekstra ”niveau” i form af et ”klynge-stormøde” – svarende til hele kommunen - hvor man indleder mødet med et fælles fagligt oplæg og så går ud i i mindre egentlige klynger til selve klyngedrøftelserne. Det giver den fordel, at man kan drøfte overordnede fælles sundhedsfaglige og kommunale interesser i det store forum og så gå mere i detaljerne efterfølgende i klyngerne.

Det vil være oplagt at drøfte mulige klyngedannelser i de lokale kommunale lægelaug og på fælles møder i PLO-K og i regi af PLO-R. Måske kan de regionale kvalitetsenheder – de eksisterende KEU-konsulenter og praksiskonsulenter, som har erfaring med gruppedannelser fra DGE- indsatsen - også bistå med at få overblik over mulige klyngekonstruktioner.

Både de lokale PLO-kommunalformænd samt de regionale PLO-formænd forventes også at bidrage med sparring og rådgivning om mulige klyngedannelser.

Når klyngen er dannet skal den registreres i den hjemhørende region og der skal sendes en tilsvarende mail med navne på medlemmerne til Programsekretariatet og PLO cc. på mail. Der er ingen godkendelsesproces forbundet med dannelsen af klyngen, men der skal ske en registrering af klyngen hensyn til udbetaling af økonomiske midler.

Se mere detaljerede procedurer for registrering af klyngen i ”Kom godt i gang med klyngearbejdet”.

  • Navn, ydernummer og mailadresse på klyngekoordinator
  • Oplysninger om ydernumre og mailadresse på klyngens medlemmer
  • Navn på klyngen – gerne et navn, der afspejler klyngens geografiske tilhørsforhold – eksempelvis ”…..Hirtshals-klyngen….” eller ”Tåstrup øst/2 - klyngen” etc. På denne måde er det lettere for både de deltagende læger og samarbejdspartnere lokalisere klyngen.
  • Vedtægter for klyngen
  • Referat af stiftende generalforsamling i klyngen

Ved ændringer i klyngens sammensætning, skift af klyngekoordinator mv. indsender klyngekoordinator en mail til regionen med cc. til Programsekretariatet.

Klyngen er oprettet fra den dag, den har sendt alle relevante oplysninger – jf. også nedenfor om oprettelse af forening – til regionen.

Da klyngen modtager tilskud fra det offentlige (regionerne) skal klyngen have en foreningskonto i en bank. Forudsætningen for at blive registreret som en forening med CVR nummer og bankkonto er følgende:

  • At klyngen etableres som en ”almindelig forening”1 (en ”ikke erhvervsdrivende forening”).
  • Det anbefales, at det gøres af klyngekoordinator på www.virk.dk (se særskilt vejledning i ”Kom godt i gang”) med sin (private) NemID og når registreringen er gennemført får klyngen et CVR-nummer
  • Der udarbejdes vedtægter for foreningen – udkast til standardvedtægter for en klynge er lagt på hjemmesiden –  se link her
  • Der skal afholdes en stiftende generalforsamling med tilhørende referat
  • Både regionen og banken skal have tilsendt vedtægter for foreningen samt referat af generalforsamlingen

Klyngerne kan organisere sig rimelig frit, dog er der krav om udpegning af en klyngekoordinator, der fungerer bl.a. som tovholder og kontaktperson for klyngen.

Klyngerne kan herudover konstituere sig efter eget valg – eksempelvis med et formandskab, udpege en kasserer, en IT- og dataansvarlig, tilknytte administrativ/sekretærbistand etc.

Den overordnede opgave for klyngekoordinator er at skabe gode rammer for kvalitetsarbejdet. Konkret er opgaverne i overenskomsten beskrevet på følgende måde:

  • Samle lægerne og drøfte klyngens fælles kvalitetsindsats
  • Præsentere datagrundlag
  • Sikre fremdrift gennem opfølgning
  • Medvirke til samarbejde ift. forskning, undervisning, projekter mv.
  • Virke som kontaktperson ift. det omliggende sundhedsvæsen – dvs.:
    - De regionale kvalitetsenheder - Kommunerne - Sygehusafdelinger, speciallæger, forskere, lokale institutioner/projekter, patientforeninger etc.

I praksis vil opgaverne som klyngekoordinator være følgende:

  • at indkalde og forberede klyngemøderne, herunder at indsamle/indhente dataunderlag og udtræk til det konkrete kvalitetsarbejde i klyngen
  • at sørge for/organisere opgaven med praktiske rammer for mødeafholdelse er på plads (lokaler, forplejning, projektor etc.)
  • fungere som facilitator og mødeleder på klyngemøderne (opgaverne kan dog sagtens fordeles)
  • følge op på møder og aftaler om konkrete indsatser knyttet til kvalitetsarbejdet, herunder overveje om der skal udarbejdes opsamlinger på møder etc.
  • fungere som tovholder og kontaktperson for andre klyngekoordinatorer, samarbejdspartnere mv.

Da både opgaver, men også forudsætninger for at løfte funktionen som klyngekoordinator, vil være forskellige, ligesom nogle af opgaverne vil være helt nye – bl.a. det datadrevne kvalitetsarbejde – arbejdes der på at tilbyde klyngekoordinatorerne målrettede kurser. Både i PLO-Efteruddannelse, men også i nogle regioner ser man aktuelt på mulighederne for at tilbyde kompetenceudvikling til de valgte klyngekoordinatorer.

Samtidig er det tanken, at Programmets hjemmeside på sigt skal videregive viden og erfaringer samt inspiration til klyngearbejdet og klyngekoordinators rolle.

Det overvejes ligeledes at etablere regionale netværk for klyngekoordinatorer, som kan suppleres af eksempelvis årlige nationale møder.

I henhold til overenskomstaftalen er økonomien i en klynge beskrevet i § 106 samt i bilag 8 i Forhandlingsaftalen (Protokollat om ny kvalitetsmodel i almen praksis).

Midler til klyngen kommer fra to kilder og er delt op påfølgende måde:

  • Et opstartsbeløb på 10.000kr. pr. lægekapacitet i klyngen, som finansieres via opsparede midler i Fonden for almen praksis og udbetales af regionen.
  • Et løbende driftstilskud til klyngearbejdet på 4,26 kr. pr. tilmeldt patient i klinikker, som går indgår i en klynge. Dette tilskud udbetales af regionerne og tages fra de midler, som er afsat til det regionale kvalitetsarbejde i henhold til overenskomsten.

Det er op til den enkelte klynge at bestemme hvordan midlerne bruges, herunder ift. organiseringen af arbejdet i klyngen.

Midlerne kan bruges til honorering af klyngekoordinator, til køb af bistand til sekretærbistand, til en IT og datakyndig etc. Klyngen fastsætter selv størrelsen på honoraret og omfanget af arbejdsindsatsen, som bl.a. afhænger af, hvor mange møder klyngen holder, og hvad man vil arbejde med. Det anbefales dog at man lægger sig op ad velkendte honorarniveauer – eksempelvis lægekonsulenthonorarer.

En del af midlerne vil gå formodentlig gå til leje af lokaler, forplejning eller at hyre en oplægsholder til et klyngemøde.

Det anbefales, at klyngen aflægger et årsregnskab for forbruget af midler til klyngearbejdet i løbet af et år. Det er endnu ikke afklaret om klyngerne er forpligtede til at aflægge et regnskab.

Der lægges op til, at klyngerne skal arbejde med databaseret kvalitetsudvikling og at denne dokumentation af kvalitetsdata i kombination med dialog med andre læger om kliniske procedurer og prioriteringer giver stor faglig udvikling.

Tanken bag er en ambition om at forbedre kvaliteten ved at lægerne får adgang til sammenlignelige data, hvor både udvikling over tid for den enkelte læge og i klyngen, men også benchmarking med andre klynger og andre indikatorer er centralt.

På sigt er det intentionen, at en klyngekoordinator fra Programmet skal kunne bestille særlige dataudtræk målrettet klyngen, hvor data fra de enkelte klinikker indgår i anonymiseret form (hvor kun den enkelte læge kender egne data) til brug for drøftelserne i klyngen.

Adgangen til operationelle og relevante sundhedsdata til det konkrete arbejde med kvalitetsudvikling i de enkelte klynger er derfor helt afgørende.

I overenskomsten lægges der op til at klinikkerne i klyngerne kan arbejde med sundhedsdata i bred forstand – konkret bl.a. følgende:

  • Data fra patientbehandling og patientservice fra de enkelte klinikker (f.eks. kronikerforløb, medicinordination, ventetider og patienttilfredshed)
  • Data fra patientforløb fra både sygehuse og kommuner (f.eks. ind- og gen-indlæggelser, genoptræning, hjemmepleje og akutfunktioner)
  • Data om ressourceforbrug i sundhedssektoren (f.eks. ydelsesforbrug, indlæggelser, henvisninger, lægevagt og medicin)
  • Data fra andre fagområder (f.eks. attester, socialområdet, overførselsindkomster etc.)

I første omgang vil klyngerne dog i vidt omfang skulle kigge på egne data fra eget journalsystem, indtil der er udviklet ”datapakker”.

Der har fra parternes side været lagt op til, at der på forhånd kan udarbejdes nogle eksempler på projekter/ideer, som de enkelte klynger kan arbejde med. Ideen har været beskrevet som en ”tørresnor”, hvor klyngerne på hjemmesiden kan få adgang til en række forslag til konkrete temaer med tilhørende tilgængelige data-beskrivelser, som de umiddelbart kan iværksætte i klyngen.

Et eksempel på et tørresnorsprojekt kunne eksempelvis være ”udskrivning af bredspektret antibiotikum blandt klinikkerne i klyngen – hvordan kan vi nedbringe forbruget? Og hvad er vores mål? ”. Her arbejdes der på, at klyngekoordinator skal kunne lave et udtræk i Ordiprax på de deltagende klinikker i klyngen, som præsenteres på mødet i en anonymiseret form, hvor kun den enkelte læge kender sin placering i præsentationen.

En egentlig ”klynge-datakuffert” har også været beskrevet, og her er tanken, at klyngekoordinator på sigt kan ”bestille” et dataudtræk hos f.eks. RKKP, regionen, KiAP mv., hvor de enkelte klinikkers performance fremgår anonymt. Det kunne være data om den nye diabetes ydelse, om genindlæggelser af kronikere på sygehuset, om data på patienttilfredshed fra DANPEP etc.

Der vil dog gå noget tid, før alle disse muligheder er tilgængelige for klyngerne, og derfor anbefales det, at klyngerne i første omgang ser på nogle af de oplysninger, de enkelte læger har i deres egne systemer. Der vil løbende komme inspiration her til på hjemmesiden i form af konkrete forslag til projekter på ”tørresnoren”.

 

Formål

Program for kvalitetsudvikling i almen praksis har til formål

At fremme og understøtte at alle praktiserende læger finder sammen i faglige fællesskaber (klynger), som mødes og arbejder med kvalitetsdata og kvalitetsudvikling. Det forudsættes, at programmet inddrager og bygger videre på den og de erfaringer, som allerede er etableret i relation til datadrevet kvalitetsudvikling og samarbejdet mellem almen praksis og regionerne.

Programmets fem projektspor beskrives her:

Etablering af et datagrundlag som understøtter klyngernes arbejde med kvalitet og dialogen med det øvrige sundhedsvæsen. Datagrundlaget for kvalitetsudviklingen skal kunne forbedre patientbehandlingen og datagrundlaget skal afspejle dette.

Datagrundlaget skal på den ene side kunne understøtte den enkelte klinik i arbejdet med kvalitetsudvikling med udgangspunkt i egen patientpopulation, og på den anden side give mulighed for at der kan ske udveksling af informationer mellem klyngen og samarbejdspartnere i det øvrige sundheds- væsen. Som led heri skal de juridiske forhold vedrørende behandling og udveksling af data kortlægges. Se kommissorium for arbejdsgruppe

Etablering af kvalitetsindikatorer med afsæt i de 8 nationale mål for kvalitet i sundhedsvæsenet samt almen medicinsk faglighed som grundlag for databaseret kvalitetsarbejde i almen praksis. Indikatorerne skal belyse de mange aspekter, der er i arbejdet med patientbehandlingen i almen praksis. Se kommissorium for arbejdsgruppe

Etablering af understøttende tiltag, som fremmer lægernes etablering af og deltagelse i klyngearbejdet. Dette projektspor har fokus på alt fra praktiske vejledninger til gode råd om, hvad det vil sige at arbejde sammen i klynger om kvalitet, samt arbejde med kvalitetsdata og forbedringsarbejde via brugen af data. Indsatserne skal ses i sammenhæng med elementer i det nationale kvalitetsprogram, herunder lærings- og kvalitetsteams. Se kommissorium for arbejdsgruppe

Fastlægge rammerne for og forventninger til samspillet mellem klynger og det øvrige sundhedsvæsen, herunder særligt de regionale kvalitetsenheder.

Som en del af dette spor indgår at afdække den regionale kvalitets- og efteruddannelsesindsats, samt hvordan de eksisterende ordninger på områderne kan anvendes til fremadrettet også at facilitere samarbejdet mellem klynger og det øvrige sundhedsvæsen.

Forberedelse af hvordan programmets leverancer skal overgå til drift såvel regionalt som nationalt samt økonomien heri. Overgangen til drift kan både ske løbende i programmet og ved dets afslutning. Organiseringen skal sikre, at der også fremadrettet er en synergi mellem kvalitetsudvikling, forskning og efteruddannelse for almen praksis.

Projektsporene skal gøre brug af eksisterende viden og forskning inden for kvalitetsarbejde, samt ses i sammenhæng med efteruddannelsesindsatsen. Herudover skal erfaringerne fra det nuværende samarbejde på kvalitetsområdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen inddrages. Repræsentanter for klyngekoordinatorerne og patienterne vil blive inddraget i projektsporerne i det omfang, det findes hensigtsmæssigt og relevant. Programorganisationen for kvalitetsudvikling i almen praksis i klynger ser ud som i nedenstående figur.

 

 

 

Organisation

Sekretariatet

KiAP er etableret 1. april 2018 til arbejdet med den nye tilgang til kvalitetsudvikling i almen praksis.

KiAP er bygget ovenpå det tidligere DAK-E i Odense, og har bevaret nøglekompetencer herfra til bl.a. lægefaglige kvalificering af data og lægerelevant IT-understøttelse. KiAP er også etableret i København, hvor arbejdet med de fem programspor forankres.

KiAPs organisation

 
Rikke Agergaard

Programchef
Tlf.: 61666065
Mail: ragergaard@kiap.dk

Thomas Bo

Souschef
Tlf.: 25300886
Mail: tbonielsen@kiap.dk

Maja Skov

Driftsleder
Tlf.: 65503111
Mail: mspaulsen@kiap.dk

Christian Hollemann Pedersen

Chefkonsulent
Tlf.: 51701115
Mail: chpedersen@kiap.dk

Birgitte Harbo

Chefkonsulent
Tlf.: 27266754
Mail: bharbo@kiap.dk

Henrik Prinds Rasmussen

Lægekonsulent

Programbestyrelse

Kendetegnende for bestyrelsen er, at denne igangsætter og følger programmet, og træffer overordnede, strategiske beslutninger. Programbestyrelsen har som strategisk opgave efter to år at gøre status på udbredelse af klynger, samt hvordan arbejdet med kvalitetsudvikling er blevet løbet i gang for at vurdere, om der i den resterende del af over- enskomstperioden skal iværksættes yderligere tiltag for at øge udbredelsen og styrke kvalitetsarbejdet.

Under programbestyrelsen er der etableret en programstyregruppe, som har ansvaret for den løbende ledelse af det samlede program og ansvaret for at udmønte programmets målsætninger. Styregruppen omfatter otte personer.

Programbestyrelsens sammensætning

 
Christian Freitag

Formand for PLO (formand)

Karsten Rejkjær Svendsen

Medlem af PLO's bestyrelse

Dennis Staahltoft

Medlem af PLO's bestyrelse

Jorun Bech

Regionsrådsmedlem, Region Sjælland

Bo Libergren

Regionrådsmedlem, Region Syddanmark

Rikke Friis

Direktør, Danske Regioner

Programstyregruppe

Programstyregruppen kan ud over de faste medlemmer indbyde 1-2 deltagere efter behov i forbindelse med behandlingen af dagsordenspunkter om fællesoffentlige digitaliseringsprojekter el. lign.

Styregruppens repræsentanter har en faglig indsigt i kvalitetsarbejdet generelt i sundhedsvæsenet og har indsigt i og forståelse for forholdene i almen praksis.

Styregruppens opgaver er bl.a. at udarbejde en faseplan for programmet, opstille mål og delmål og fastlægge de indsatser, som sikrer at programmets vision og målsætninger realiseres inden for perioden.

Til at varetage det daglige arbejde er der etableret et sekretariat med en programleder. Det er sekretariatets opgave at betjene både programbestyrelsen og programstyregruppen samt udarbejde projektbeskrivelser med baggrund i de ovennævnte projektspor. Sekretariatet bygges op om KiAP der erstatter det tidligere DAK-E og udbygges med relevante kompetencer i forhold til at løfte opgaven med at gennemføre programmet. Som led i programorganisationen for kvalitetsudvikling flyttes KiAP fra Fonden for Almen Praksis. KiAP skal fortsat varetage driften af de it-kvalitetsprojekter, som parterne er enige om at videreføre, ligesom de kan indgå i aftalte opgaver som led i fællesoffentlige it-projekter samt projekter med forskningsenheder eller andre aktører. Governance for Program for kvalitetsudvikling i almen praksis

 

Programstyregruppens sammensætning

 
Christian Boel

Koncerndirektør, Region Midtjylland (formand)

Henrik Dibbern

Medlem af PLO's bestyrelse

Trine Jeppesen

Medlem af PLO's bestyrelse

Knut Borch Johnsen

Vicedirektør og lægefaglig chef, Holbæk Sygehus

Kurt Espersen

Koncerndirektør, Region Syddanmark

Jakob Bigum Lundberg

Direktør i Næstved Kommune, Repræsentant for KL

Annette Houmand

Næstformand for DSAM


Referater

  Bestyrelsesmøde den 10. april 2018   Styregruppemøde 2. marts 2018   Programstyregruppemøde den 4. januar 2018

 

 

Kvalitet

 

Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller store krav til alle aktører – også til de praktiserende læger. De kendte krav om høj faglighed suppleres med krav om at prioritere rigtigt, om at kunne sætte ind overfor nye problemområder og om at kunne arbejde med kvalitet på tværs af sektorerne i sundhedsvæsnet. PLO og RLTN har set på, hvordan der kan skabes et kvalitetsarbejde, som kontinuerligt udvikler fagligheden og indsatserne i almen praksis. Det er ambitionen, at kvalitetsarbejdet skal nå ud til alle praktiserende læger og dermed komme alle patienter til gavn.

 

Almen praksis er en del af det samlede sundhedsvæsen. Derfor skal arbejdet med kvalitetsudvikling og forbedring af behandlingsindsatsen i almen praksis udvikles og tilpasses som en del af det samlede sundhedsvæsen.

Med det nationale kvalitetsprogram er der opstillet otte nationale mål, igangsat et ledelsesprogram og etableret lærings- og kvalitetsteams. Målene sætter retningen for kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. Almen praksis er som en del af det samlede sundhedsvæsen omfattet af det nationale kvalitetsprogram. PLO og Danske Regioner har beskrevet, hvordan den fremtidige kvalitetsorganisation og det fremtidige kvalitetsarbejde i almen praksis kan tænkes, og hvordan PLO og Danske Regioner i fællesskab kan facilitere dette arbejde. Det er besluttet at implementeringen af en ny kvalitetsorganisation og et nyt kvalitetsarbejde i almen praksis bedst understøttes ved at etablere et Program for kvalitetsudvikling i almen praksis med tilhørende programbestyrelse og programstyregruppe. Dette sker i erkendelse af, at den bedste model for dette kvalitetsarbejde bør udvikles, under hensyntagen til de erfaringer, man gør sig undervejs.

PLO og Danske RLTNs fælles vision for kvalitetsudvikling i almen praksis er:

  • at arbejdet med almen medicinsk kvalitetsudvikling når ud til alle praktiserende læger
  • at kvalitetsarbejdet opleves som relevant og praksisnært
  • at den enkelte praktiserende læge arbejder med datadrevet kvalitetsudvikling i egen klinik
  • at kvalitetsarbejdet udfolder sig mellem læger og i dialog med det øvrige sundhedsvæsen
Kvalitet i almen praksis

 

 

 

Indikatorer

De otte nationale mål er:

Bedre sammenhængende patientforløb
Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
Behandling af høj kvalitet
Hurtig udredning og behandling
Øget patientinddragelse
Flere sunde leveår
Mere effektivt sundhedsvæsen

 

Der arbejdes aktuelt med udarbejdelse af indikatorer for kvalitetsarbejdet i almen praksis. I dette arbejde tilsigtes det, at indikatorerne dels tager hensyn til de 8 nationale mål for sundhedsvæsenet og dels giver bedst mulig mening for patienter og læger i almen praksis.

De nationale mål skal sikre, at alle sundhedsvæsenets aktører – sygehusene, kommunerne og almen praksis – arbejder i en tydelig og fælles retning mod højere kvalitet og samtidig gøre det lettere at overskue, hvor der er behov for forbedringer.

8 overordnede nationale mål skal være med til at holde fokus på det, som gør en positiv forskel for patienterne i det danske sundhedsvæsen.

Aftalen følger i forlængelse af RLTN og kommunernes økonomiaftaler for 2016, som omfatter en række initiativer, der skal styrke kvalitetsområdet. Læs aftaletekst

 

Forløbsplaner

 

21-06-2018

Databehandleraftalen vedr. Forløbsplaner er opdateret i henhold til GDPR.

I forbindelse med Forløbsplaner skal der foretages en elektronisk underskrivelse af en databehandleraftale med KiAP (det tidligere DAK-E). Det gør du ved at logge ind under fanebladet ”databehandleraftale” og skrive under med dit medarbejder NemID.

 

VIGTIGT: Hvis du før den 21. juni 2018 har indgået en databehandleraftale (version 1) med KiAP vedr. forløbsplaner, skal du ind og forny din aktuelle databehandleraftale, så den overholder de nye regler i henhold til GDPR. Sammen med parterne bag forløbsplaner, PLO og MedCom, er der derfor udarbejdet en ny databehandleraftale (version 2) for forløbsplaner.

Log venligst ind og godkend aftalen under fanebladet ”databehandleraftale”

Skulle du opleve problemer, kan du kontakte KiAP support på 65504550.


18-05-2018

Ny release til Forløbsplansmodulet

På torsdag d.24.05.2018 forventes en ny release for forløbsplaner at blive frigivet (Version 2.0.01).

I denne vil der være følgende rettelser:
- Udregning af FEV1% er rettet til efter den nye algoritme, som du kan se i DSAM vejledning for KOL (2017). I den nye algoritme for FEV1 er FEV1 reference-værdierne for raske patienter, især patienter mellem 20-30 år og over 70 år, ændret en smule, hvorfor FEV1% også godt kan ændre sig ift. tidligere udregnede værdier, der anvendte den gamle algoritme (DSAM: KOL i almen praksis – 2008). Husk at jeres praksis skal have tilpasset jeres lungefunktions-apparater efter den nye FEV1-algoritme, hvis de ikke allerede har fået det.

- I overblik i lægens formular er der tilføjet to grafer (for Vægt og FEV1%). Et design, som I også vil se gå igen, når Forløbsplaner for Diabetes frigives

- I KOL oversigten er knapperne for ”Print” og ”Download CSV” opdateret, så listerne bedre tilpasses en side.

18-05-2018

KOL-Forløbsplan, en realitet

Forløbsplaner for KOL er ved at blive implementeret i samtlige lægepraksissystemer. Det forventes, at forløbsplansmodulet er tilgængelig for alle praktiserende læger medio juni 2018. Du laver forløbsplaner til dine KOL patienter direkte i dit eget journalsystem.

Adgangen til forløbsplaner varierer fra systemhus til systemhus. Du kan få vejledning i hvordan du i dit journalsystem tilgår forløbsplaner ved at kontakte dit systemhus.

Patienten skal have adgang til de data, som forløbsplanen indeholder og kunne se sin elektroniske forløbsplan.

Patienten får adgang via www.forloebsplan.dk – en hjemmeside, som ligger hos DAK-E. Derfor skal der indgås databehandler aftale med DAK-E/KiAP, da DAK-E/KiAP står for at fremvise data for patienten.

I indgår databehandleraftalen ved at logge ind med jeres medarbejder NemID her, hvor I kan se databehandleraftalen og underskrive den elektronisk. Den underskrevne databehandleraftale vil altid være tilgængelig for jer. I kan læse mere omkring forløbsplansmodullet og datasikkerhed her

Databehandleraftale

 

Som led i en styrket indsats for kronikere, implementeres elektroniske forløbsplaner i almen praksis. En forløbsplan anvendes som et værktøj til at inddrage patienten, så patienten sikres overblik og viden om forløbet af sin sygdom og behandlingen samt gives det bedste grundlag for egenomsorg. Det sundhedsfaglige indhold i forløbet defineres ud fra det faglige indhold, som er beskrevet i relevante retningslinjer og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, DSAM m.fl.

Forløbsplan for KOL forventes tilgængelig sommer 2018 og forløbsplan for type 2 diabetes forventes tilgængelig efterår 2018.

Praksis skal oprette, anvende og vedligeholde forløbsplaner i samarbejde med patienten. Det er tanken at det er klinikkens personale, der sammen med patienten opretter forløbsplanen under en konsultation. Forløbsplaner for patienter med diabetes type-2 og KOL oprettes og vedligeholdes som en del af kronikerhonoraret for henholdsvis KOL og diabetes type-2.

Elementer

En forløbsplan indeholder fire elementer og er tænkt som et værktøj til at inddrage patienten, så patienten sikres overblik og viden om forløbet af sin sygdom og behandlingen samt gives det bedste grundlag for egenomsorg. Der er mulighed for at printe forløbsplanen ud til patienten og patienten har ligeledes adgang til sin egen forløbsplan via nemid på forløbsplan.dk

  • Overblik: Her findes overblik over patientens sygdom og nøgleværdier med betydning for behandling og monitorering
  • Egenomsorg: Her er adgang til dialogværktøj med mulighed for at understøtte patientens egenomsorg og aftale mål for den enkelte patient
  • Forløb: Her er der mulighed for at aftale tid til næste konsultation i lægehuset og huskeliste til patienten
  • Medicin: Her er der overblik over patientens medicin der er registreret som fast medicin i FMK

Forløbsplansdemo

Vigtig information om demoerne

Her findes demo for forløbsplaner for KOL og type 2 diabetes. Der er adgang til at se hvordan de enkelte elementer i forløbsplaner er bygget op, men det er ikke muligt at indtaste eller gemme værdier i demo.

Som patient har man mulighed for at se sin elektroniske forløbsplan på forløbsplan.dk Her er der mulighed for at se indhold med artikler og videoer, samt at logge på med NemID og se egne data.

Spørgsmål og svar

 

Alle patienter der inden for de seneste 4 år har fået diagnosen type 2 diabetes eller KOL skal have lavet en forløbsplan. Alle ny diagnosticerede patienter skal også fremadrettet have lavet en forløbsplan. Det er tilladt, men ikke et krav at øvrige patienter med KOL og type 2 diabetes også får lavet en forløbsplan. Forløbsplaner skal vedligeholdes i forbindelse med fremtidige kontroller for den pågældende sygdom i lægehuset.

Det er tanken at det er klinikkens personale, der sammen med patienten opretter og vedligeholder forløbsplanen under en konsultation. Forskellige praksis arbejder forskelligt og det er op til den enkelte praksis hvordan arbejdet med forløbsplaner foretages mest hensigtsmæssigt.

Forløbsplan for KOL forventes tilgængelig juni 2018 og forløbsplan for type 2 diabetes forventes tilgængelig efterår 2018. Når forløbsplaner er tilgængelige vil dette oplyses fra dit systemhus. For at komme i gang med forløbsplaner, skal der laves databehandleraftale, som kan findes under fanebladet "Databehandleraftale".

Forløbsplan er en del af dit journalsystem og data der registreres i laboratoriekortet er derfor automatisk tilgængelige i forløbsplanen og omvendt. Hvis du oplever at data ikke overføres automatisk kan det være fordi dit laboratoriekort ikke er korrekt sat op. Du kan kontakte dit systemhus for at få hjælp til dette.

Forløbsplaner er en del af dit journalsystem og data bliver således i journalsystemet. De eneste data der sendes ud af journalsystemet, er de data der skal gøres tilgængelige for patienten i patientens elektroniske forløbsplan via NemID på forløbsplan.dk. Der er ikke andre end praksis og patienten der har adgang til disse data.

Elektronisk forløbsplan: Forløbsplanen laves første gang i forbindelse med konsultation i lægehuset. De enkelte elementer i forløbsplan er beskrevet under fanebladet ”demo”. Når en forløbsplan er lavet er den tilgængelig i praksis. Det er tanken at forløbsplaner vedligeholdes i forbindelse med fremtidige kontroller med relevans for sygdommen i lægehuset.

Patientoverblik: Der er adgang til overblik over patienter med KOL og type 2 diabetes i klinikken. Her er der overblik over hvilke patienter der har fået lavet forløbsplan samt relevante nøgleværdier på kohorte og individuelt nivveau.

Papirversion:: Der er mulighed for at udskrive forløbsplan i forbindelse med konsultation til patienten.

Forløbsplan.dk: Patienten har adgang til overblik over egne data via NemID på forløbsplan.dk. Her er der også adgang til patient og pårørende forum med tekster og videoer med relevans for sygdommen.

Forløbsplaner for patienter med type 2 diabetes og KOL oprettes og vedligeholdes som en del af kronikerhonoraret for henholdsvis KOL og type 2 diabetes. En forløbsplan anvendes som et værktøj til at inddrage patienten, så patienten sikres overblik og viden om forløbet af sin sygdom og behandlingen samt gives det bedste grundlag for egenomsorg.