Sådan bestiller du fremover klyngepakker fra KiAP

Publiceret: 
31.03.2026
Foto: 

Vi har gjort det nemmere at bestille klyngepakker. Fra den 10. april bestiller du direkte via klyngeplatformen og kobler bestillingen til et møde.

Vi samler funktioner i klyngeplatformen for at gøre de administrative opgaver i klyngearbejdet lettere. Platformen er jeres fælles sted for kommunikation og samarbejde i klyngen.

Sammen med klyngekoordinatorer har vi udviklet en ny løsning til, hvordan I bestiller klyngepakker. Fremover kobler du bestillingen af en klyngepakke til et møde i klyngeplatformen.

‍

Det bliver lettere for dig

  • Du finder stadig klyngepakkerne på kiap.dk.  Herfra bliver du sendt til klyngeplatformen, hvor bestillingen automatisk kobles til et møde.
  • Vi har allerede mange af de informationer, som vi normalt beder dig indtaste ved en bestilling fra hjemmesiden. (bl.a. klynge, navn, kontaktoplysninger og mødedato)
  • Du kan planlægge møder som hidtil i klyngeplatformen og tilføje én eller flere klyngepakker eller opfølgning til mødet.
  • Klyngepakkens program følger automatisk med og kan redigeres. Deltagere kan også se programmet.
  • Du kan gemme mødet som kladde og færdiggøre det senere. Hvis du ændrer mødedatoen, får vi automatisk besked. Når materialet er klar, lægger vi PowerPoint-præsentationen direkte ind på mødet, så hele klyngen kan tilgå den.
  • Andet mødemateriale som fx anonymiseringsdokument deler vi fortsat kun med mødefacilitatoren.
  • Du kan løbende se en status og følge processen på dine bestillinger.

‍

Tidligere klyngepakker vises i platformen

For at give jer overblik lægger vi snarest muligt tidligere bestillinger ind som møder i systemet.

Vi tilknytter ikke materialer til tidligere møder, men I kan selv uploade dem, hvis I ønsker det.

‍

Hvornår kan I tage det i brug?

I kan bestille pakker via platformen fra den 10. april.

‍

Husk at opdatere jeres oplysninger

Husk at opdatere klyngens medlemmer (yderneumre og læger) med korrekt e-mailadresse under Min klynge på kiap.dk.

‍

Vi vil gerne høre fra dig

Vi håber, at den nye løsning gør det lettere for jer at bestille og planlægge klyngemøder. For nogle vil det kræve lidt tilvænning - især hvis I ikke allerede bruger klyngeplatformen. Til gengæld får I en samlet løsning, der på sigt gør arbejdet mere enkelt og giver et bedre overblik.

Ændringen er også vigtigt for, at vi kan levere klyngepakker i høj kvalitet og understøtte vores driftbedst muligt.

Vi tager varmt imod din feedback. Kontakt konsulent Signe Rørdam Holm på sholm@kiap.dk eller 51519114.

‍

Find klyngepakken til jeres næste møde og prøv det nye bestillingsflow

‍

Har du brug for hjælp?

Skal vi hjælpe dig i gang, eller har du tekniske spørgsmål? Kontakt vores support på 7196 8844 eller support@kiap.dk.

Kom godt i gang med denne vejledning (pdf)

‍

Adgang til klyngens data

KiAPs medarbejdere tilgår kun klyngens side og indhold i platformen i forbindelse med support af klyngen fx ved bestilling af pakker eller hjælp til administration.

‍

Læs om dine opgaver som klyngekoordinator eller PLOs nye økonomimodul – husk at rette henvendelse vedr. økonomi til PLOs klyngesekretariat på klyngesekretariat.plo@dadl.dk eller  35441082.

Læs også nyhed om opdatering af KiAPs spørgeskemafunktion – nu har alle fra klyngen adgang til at oprette en spørgeskemaundersøgelse.