Diagnostik og behandling af dyspepsi

Vælg mellem fire indsatser
Vælg én indsats til at starte med.
PPI
Relevant hvis
  • Mange patienter starter PPI uden klar indikation
  • Opfølgning og nedtrapning sker ikke systematisk
  • Usikkerhed om varighed af PPI-behandling
Vælg
NSAID
Relevant hvis
  • Mange ældre får NSAID
  • Hvis receptfornyelse er blevet rutine
  • Risikoen for ulcus ikke altid vurderes
  • Paracetamol ikke konsekvent vælges som førstevalg
Vælg
Ulcus
Relevant hvis
  • Mange patienter får NSAID
  • PPI gives tilfældigt eller usystematisk
  • Manglende systematik ved vurdering af ulcusrisiko
  • Risikovurderingen ikke altid er dokumenteret
Vælg
Gastroskopi
Relevant hvis
  • Usikkerhed om henvisnings-
    kriterier
  • Faresignaler vurderes forskelligt
  • Behov for ensartet praksis og prioritering
Vælg
Undgå uhensigtsmæssig iværksættelse af PPI
Fokus på relevant opstart, opfølgning og fast behandling med PPI.
Faglig baggrund

PPI har effekt hos patienter med dominerende reflukssymptomer, sure opstød og negativ Helicobacter pylori-test. Patienter uden refluks har kun beskeden effekt af PPI, men stor risiko for placebo-betinget symptomlindring.

En klar behandlingsplan kan medvirke til at forhindre uhensigtsmæssig fast PPI-behandling.

Gør følgende

Når I iværksætter behandling med PPI:

  • Overvej relevante anbefalinger.
  • PPI anvendes ved reflukssymptomer og negativ Helicobacter pylori-test.
  • Første recept gives til højst 2–4 ugers behandling.
  • Dokumentér en plan i journalen.
  • Ved effekt nedtrappes til laveste effektive dosis.
  • Ved manglende effekt fortsættes behandlingen ikke.
Hvad kan I undersøge i jeres klinik?

Drøft gerne følgende spørgsmål:

  • Hvordan starter vi typisk PPI-behandling?
  • Bliver Helicobacter pylori-test anvendt systematisk?
  • Har vi en fælles plan for opfølgning?
  • Ved personalet, hvordan recidivsymptomer skal håndteres?
  • Har alle patienter en plan for behandlingen i journalen?

‍

Begræns brugen af NSAID – især til 65+ årige
Fokus er på indikation, ulcusrisiko og receptfornyelse, især hos ældre. Opgaven er at aftale, hvordan klinikken tager stilling til opstart og fortsat behandling, og hvordan vurderingen bliver tilgængelig ved senere kontakt.
Faglig baggrund

NSAID kan give alvorlige bivirkninger, især hos ældre patienter og patienter med øget ulcusrisiko.

En fælles praksis for ordination og receptfornyelse kan reducere komplikationer.

Hvorfor arbejde med dette?

Det kan være relevant, hvis:

  • Mange ældre patienter får NSAID.
  • Receptfornyelser bliver let rutine.
  • Risikoen for ulcus ikke altid vurderes.
  • Paracetamol ikke konsekvent vælges som førstevalg.

‍

Hvad kan I undersøge?
  • Hvor ofte vælges NSAID frem for paracetamol?
  • Hvordan håndteres receptfornyelser?
  • Er indikationen dokumenteret?
  • Vurderes patienternes ulcusrisiko systematisk?
Gør følgende
  • Brug NSAID som andet valg til smertebehandling.
  • Brug små recepter ved opstart.
  • Vær særligt tilbageholdende hos patienter over 65 år.
  • Undgå NSAID ved samtidig behandling med ACE-hæmmer og diuretikum.
  • Ved behov for fast NSAID dokumenteres indikation og behandlingsplan i journalen.
  • Vurder behovet for ulcusforebyggelse med PPI.
  • Ved receptfornyelse følges den aftalte behandlingsplan. Er patienten ikke i fast behandling, skal patienten kontakte lægen.
Materialer
Her finder I værktøjer, som kan gøre det lettere at ændre arbejdsgangen
PPI til patienter i NSAID-behandling med høj ulcusrisiko
Arbejd med, hvordan I identificerer patienter med øget risiko for ulcus og sikrer relevant forebyggende behandling.
Faglig baggrund

Nogle patienter i NSAID-behandling har særlig høj risiko for ulcus og komplikationer. For disse patienter er det vigtigt både at overveje, om NSAID kan seponeres, og om der er behov for ulcusforebyggende behandling med PPI.

Hvorfor arbejde med dette?

Det kan være relevant, hvis:

  • Mange patienter får NSAID.
  • PPI gives tilfældigt eller usystematisk.
  • Det er uklart, hvilke patienter der har høj ulcusrisiko.
  • Risikovurderingen ikke altid er dokumenteret.
Hvad kan I undersøge i jeres klinik?
  • Hvordan vurderes ulcusrisiko?
  • Har patienter i fast NSAID-behandling relevant PPI-behandling?
  • Kan NSAID seponeres?
  • Er risikovurderingen dokumenteret?
  • Er arbejdsgangen ved receptfornyelse tydelig for personalet?

‍

Gør følgende ved receptfornyelse
  • Vurder først, om NSAID kan seponeres.
  • Ved høj ulcusrisiko frarådes NSAID.
  • Får patienten ikke PPI, foretages en lægelig vurdering af behovet for indkaldelse og eventuel PPI-behandling.
    I pakken definerer I samtidig høj risiko som tidligere ulcuskomplikation eller mere end to risikofaktorer; moderat risiko omfatter bl.a. alder over 65 år, højdosis NSAID, tidligere ukompliceret ulcus, bestemte samtidige behandlinger og komorbiditet.
  • PN-recepter kan fornyes, hvis patienten ikke samtidig anvender ACE-hæmmer og diuretikum.
  • Hos patienter i fast NSAID-behandling, som allerede får PPI, kan NSAID-recepten fornyes og PPI fornyes ved behov.
Materialer
Instruks om vurdering af ulcusrisiko og PPI-behandling
Henvis de rette patienter til gastroskopi
Arbejd med jeres henvisningspraksis, så patienter med indikation for gastroskopi identificeres og henvises.
Faglig baggrund

Langt de fleste patienter med dyspepsi har ikke dyspepsikræft. En tydelig regional eller national henvisningsvejledning kan sikre, at de patienter, der har behov for gastroskopi, bliver henvist rettidigt – og at unødige undersøgelser undgås.

Hvorfor arbejde med dette?

Det kan være relevant, hvis:

  • Der er usikkerhed om henvisningskriterierne.
  • Faresignaler vurderes forskelligt.
  • Det er uklart, hvilke patienter personalet skal visitere til læge.
  • Henvisningspraksis varierer mellem lægerne.
Hvad kan I undersøge i jeres klinik?
  • Hvordan visiteres patienter med dyspepsi?
  • Kender personalet faresignalerne?
  • Er der fælles kriterier for henvisning til gastroskopi?
  • Er der forskel på lægernes henvisningspraksis?
  • Henvises patienter for tidligt eller for sent?
  • ‍
Gør følgende

Visiterende personale

‍‍Henvis patienten til lægelig vurdering ved:

  • Nyopstået dyspepsi eller væsentlig ændring i kendt dyspepsi hos patienter over 45 år.
  • Langvarig dyspepsi trods behandling – uanset alder.
    ‍

Lægen henviser til gastroskopi ved

  • Faresignaler, herunder synkesmerter eller synkebesvær i mere end to uger, vedvarende opkastning, gastrointestinal blødning eller anæmi, uforklarligt vægttab eller abdominal udfyldning.
  • Debut eller væsentlig ændring af kendte dyspepsisymptomer hos patienter over 45 år.
  • Dyspepsi og behov for ASA/NSAID, hvor seponering ikke er mulig.
  • Fortsat dyspepsi hos patienter over 45 år efter seponering af ASA/NSAID.
Følg op på jeres ændringer
Når I har arbejdet med en indsats i en periode, så afsæt 10-15 min. på at vurdere, om ændringen fungerer i hverdagen. Opfølgningen hjælper jer med at fastholde de gode intensioner og sikrer, at indsatsen giver en reel forbedring i jeres klinik.
Drøft i klinikken

Brug disse spørgsmål som støtte til jeres opfølgning.
‍

  1. Har vi gennemført det, vi aftalte?
    Har vi fået implementeret de nye arbejdsgange, instrukser eller journalfraser?
  2. Fungerer den nye arbejdsgang i praksis?
    Hvad går godt? Hvad er udfordrende? Skal vi justere noget?
  3. Er der sket en forbedring?
    Se opdaterede data efter 12 måneder og vurder, om der er sket en forbedring i jeres praksis.
Se opfølgningsdata

Efter 12 måneder kan I få nye data fra KiAP, som viser, om der er sket en forbedring.

Vigtigt at huske
  • Start med en indsats. Små ændringer er lettere at gennemføre og fastholde.
  • Drøft opfølgningen på et personalemøde.
  • I kan altid justere arbejdsgange og prøve andre indsatser, hvis der er behov for det.