Diagnostik og behandling af dyspepsi

NSAID kan give alvorlige bivirkninger, især hos ældre patienter og patienter med øget ulcusrisiko.

En fælles praksis for ordination og receptfornyelse kan reducere komplikationer.

Det kan være relevant, hvis:

• Mange ældre patienter får NSAID.
• Receptfornyelser bliver let rutine.
• Risikoen for ulcus ikke altid vurderes.
• Paracetamol ikke konsekvent vælges som førstevalg.

‍

• Hvor ofte vælges NSAID frem for paracetamol?
• Hvordan håndteres receptfornyelser?

• Er indikationen dokumenteret?

• Vurderes patienternes ulcusrisiko systematisk?

• Brug NSAID som andet valg til smertebehandling.
• Brug små recepter ved opstart.

• Vær særligt tilbageholdende hos patienter over 65 år.

• Undgå NSAID ved samtidig behandling med ACE-hæmmer og diuretikum.
• Ved behov for fast NSAID dokumenteres indikation og behandlingsplan i journalen.
• Vurder behovet for ulcusforebyggelse med PPI.
• Ved receptfornyelse følges den aftalte behandlingsplan. Er patienten ikke i fast behandling, skal patienten kontakte lægen.

Nogle patienter i NSAID-behandling har særlig høj risiko for ulcus og komplikationer. For disse patienter er det vigtigt både at overveje, om NSAID kan seponeres, og om der er behov for ulcusforebyggende behandling med PPI.

Det kan være relevant, hvis:

• Mange patienter får NSAID.
• PPI gives tilfældigt eller usystematisk.
• Det er uklart, hvilke patienter der har høj ulcusrisiko.
• Risikovurderingen ikke altid er dokumenteret.

• Hvordan vurderes ulcusrisiko?

• Har patienter i fast NSAID-behandling relevant PPI-behandling?

• Kan NSAID seponeres?

• Er risikovurderingen dokumenteret?

• Er arbejdsgangen ved receptfornyelse tydelig for personalet?

‍

• Vurder først, om NSAID kan seponeres.
• Ved høj ulcusrisiko frarådes NSAID.
• Får patienten ikke PPI, foretages en lægelig vurdering af behovet for indkaldelse og eventuel PPI-behandling.
  I pakken definerer I samtidig høj risiko som tidligere ulcuskomplikation eller mere end to risikofaktorer; moderat risiko omfatter bl.a. alder over 65 år, højdosis NSAID, tidligere ukompliceret ulcus, bestemte samtidige behandlinger og komorbiditet.
• PN-recepter kan fornyes, hvis patienten ikke samtidig anvender ACE-hæmmer og diuretikum.
• Hos patienter i fast NSAID-behandling, som allerede får PPI, kan NSAID-recepten fornyes og PPI fornyes ved behov.

Langt de fleste patienter med dyspepsi har ikke dyspepsikræft. En tydelig regional eller national henvisningsvejledning kan sikre, at de patienter, der har behov for gastroskopi, bliver henvist rettidigt – og at unødige undersøgelser undgås.

Det kan være relevant, hvis:

• Der er usikkerhed om henvisningskriterierne.
• Faresignaler vurderes forskelligt.
• Det er uklart, hvilke patienter personalet skal visitere til læge.
• Henvisningspraksis varierer mellem lægerne.

• Hvordan visiteres patienter med dyspepsi?
• Kender personalet faresignalerne?
• Er der fælles kriterier for henvisning til gastroskopi?
• Er der forskel på lægernes henvisningspraksis?
• Henvises patienter for tidligt eller for sent?
‍

Visiterende personale

‍‍Henvis patienten til lægelig vurdering ved:

• Nyopstået dyspepsi eller væsentlig ændring i kendt dyspepsi hos patienter over 45 år.
• Langvarig dyspepsi trods behandling – uanset alder.
  ‍

Lægen henviser til gastroskopi ved

• Faresignaler, herunder synkesmerter eller synkebesvær i mere end to uger, vedvarende opkastning, gastrointestinal blødning eller anæmi, uforklarligt vægttab eller abdominal udfyldning.
• Debut eller væsentlig ændring af kendte dyspepsisymptomer hos patienter over 45 år.
• Dyspepsi og behov for ASA/NSAID, hvor seponering ikke er mulig.
• Fortsat dyspepsi hos patienter over 45 år efter seponering af ASA/NSAID.