Bliv endnu skarpere til diagnosekodning med ICPC e-læring

Publiceret: 
09.05.2025
Foto: 

Ved brug af diagnosekodning kan du optimere din arbejdsdag, behandlingen og mødet med patienterne. Med diagnosekodning bliver det muligt at få et hurtigt overblik over både aktuelle og tidligere helbredsproblemer.

3 gode grunde til at bruge diagnosekoder:

  1. Det kan lette din hverdag og samarbejdet internt i klinikken
  2. Det bidrager til et effektivt og sammenhængende sundhedsvæsen
  3. Det sikrer bedre datasæt og baner vejen for kvalitetsudvikling, forebyggelse og bedre behandling

Kurset er opbygget i følgende moduler:

  • Værdien af diagnosekodning
  • ICPC kort fortalt
  • Sådan gør du
  • Træn koderne
  • Tag ICPC-testen

Kurset er gratis og fleksibelt med en samlet varighed på ca. 30 minutter. Det er lavet til både læger, uddannelseslæger og praksispersonale, og du kan teste dig selv i virkelighedsnære cases.
Kurset er blevet til i samarbejde mellem KiAP og ICPC-eksperter med bidragsydere fra almen praksis og PLO.

Start ICPC e-læringen ved at klikke her.