Antibiotikaresistens kræver fælles handling

Publiceret: 
30.06.2026
Foto: 
Martin Thaulow

Antibiotikaresistens (AMR) er en stigende udfordring, som kalder på fortsat opmærksomhed og handling i hele sundhedsvæsenet – også i almen praksis. Derfor udvikler KiAP nye klyngepakker og praksispakker, der skal understøtte en rationel brug af antibiotika med afsæt i data, praksiserfaringer og den nyeste viden på området.
‍

Indsatsen er en del af den nationale handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker og skal understøtte de faglige drøftelser om antibiotikaordination, som mange allerede står med i hverdagen.

De første materialer forventes klar til brug i klynger og klinikker i løbet af efteråret.
‍

Som en del af indsatsen satte vi også emnet på dagsordenen ved Folkemødet 2026, hvor repræsentanter fra almen praksis, myndigheder, patienter og apoteker diskuterede, hvordan vi i fællesskab kan bidrage til en mere ansvarlig brug af antibiotika.
‍


Se eller gense højdepunkterne fra debatten i vores korte film herunder.