Klyngepakke

Almen praksis’ samarbejde med kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud

Denne klyngepakke handler om almen praksis’ samarbejde med kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Data til mødet udgøres af en opgørelse af klyngens henvisninger til kommunens tilbud samt resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt klyngens medlemmer.

Bestil senest

8 uger før klyngemødet

Mødets varighed

2 timer og 30 min.

Datatræk

Henvisnings- og spørgeskemadata

Ændret opgavefordeling mellem kommuner og regioner kan betyde, at pakkens indhold ikke afspejler lokale forhold. Pakken opdateres, når de nye rammer er afklaret.

Bestil klyngepakken hos KiAP og modtag en opringning fra en konsulent i KiAP, som vil fortælle dig mere om pakken, og hvor I sammen kan drøfte klyngens ønsker til mødet.

Introduktion til klyngepakken

Materiale og support fra KiAP

  • Et forslag til et program for mødet.
  • En detaljeret drejebog med aktiviteter før, under og efter klyngemødet for klyngekoordinator, klyngemedlemmer og kommunen.
  • En powerpoint til mødet med henvisningsdata, som KiAP om muligt indhenter fra kommunen, samt resultater fra spørgeskemaundersøgelsen.
  • En kontaktperson i KiAP.
Før klyngemødet
  • Du bestiller klyngepakken
  • Vi kontakter dig og gennemgår pakken
  • Vi kontakter kommunen, der om muligt trækker henvisningsdata
  • Klyngens medlemmer besvarer et kort spørgeskema
  • Du modtager en powerpoint med opgørelser af data
Under klyngemødet
  • I har en fælles dialog med kommunen om samarbejdet på baggrund af henvisnings- og spørgeskemadata
  • I beslutter, om der er noget ved samarbejdet, der skal ændres.
  • I planlægger opfølgning på et senere møde
Efter klyngemødet
  • I arbejder med at implementere de aftaler, der blev indgået på klyngemødet
  • Vi kan sende en ny opgørelse af data til opfølgning
Bestil en opfølgning

En vigtig del af klyngearbejdet er at følge op på, om der er sket ændringer for de emner, I har arbejdet med. Opfølgning kan typisk gennemføres 12 måneder efter det første klyngemøde.
Du bestiller opfølgning til jeres klyngemøde via Klyngeplatformen.