Inspirationsdage og arrangementer for klyngekoordinatorer og -bestyrelse

2. Hvordan understøtter data reflektion og dialog - i klyngen og i praksis

Hvordan skal data bruges på klyngemøderne, som afsættet for faglige drøftelser og som indgangen til reflektion over egen praksis? Hvordan kan data understøtte det kliniske arbejde og skabe motivation til en ønsket forandring?

Disse spørgsmål vil vi sammen undersøge, ligesom I vil blive præsenteret for konkrete datakilder og værktøjer og blive klogere på, hvordan data bedst kan bringes i anvendelse, og hvornår man skal være mere forsigtig. Konkrete eksempler fra klyngearbejdet med data vil også blive fremlagt til inspiration.

3. Klyngen som brobygger til øvrige sundhedsaktører

Det giver rigtig god mening at styrke almen praksis' relation til det omgivende sundhedsvæsen, og hvorfor ikke bruge klyngen som brobygger?

På denne session vil du blive præsenteret for konkrete og lavpraktiske eksempler på, hvordan klynger har grebet møder med forskellige sundhedsaktører an. Nogle har brugt en af KiAP's klyngepakker om kommunale akutfunktioner eller henvisninger til kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud, andre har fået dataudtræk fra hospitalet om vitamin B-12, andre har selv lavet et spørgeskema til et møde med de lokale hudlæger.

Du får mulighed for at gå i direkte dialog med læger i de klynger, der har arbejdet med tværsektionelle emner, så vi garanterer, at du får inspiration med hjem til arbejdet i din klynge.

Opsamling på sessionen

Sessionen blev faciliteret af Peter Voss og Palle Mark Christensen og indeholdt indledningsvist en kort introduktion til emnet. Her blev deltagerne bl.a. præsenteret for en række tværsektorielle emner, som klyngerne i forbindelse med aktivitetsrapporten har meldt ind til KiAP, at de har arbejdet med. Efter en kort sidemandssamtale blev der vist tre videoer, hvor tre klyngekoordinatorer fortalte om deres erfaringer med afholdelse af klyngemøder med kommunen om hhv. behandling af UVI og børn og unges trivsel og med de lokale speciallæger. Mellem to gruppedrøftelser blev mulighederne for at få hjælp fra de regionale kvalitetsenheder og KiAP bl.a. i form af klyngepakker præsenteret.

På sessionen var der afsat tid til to gruppedrøftelser, hvor følgende spørgsmål blev besvaret:

Gruppearbejde 1

• Hvad tænker du om videoerne?
• Har din klynge lavet noget tilsvarende - kan det anbefales?
• Hvis din klynge skulle lave noget tilsvarende – hvad – hvordan?

Gruppearbejde 2

• Hvad er de mest interessante emner til klyngemøder om samarbejdet med kommunen/hospitalet?

 

 

Facilitatorers kontaktoplysninger

Peter Voss (praktiserende læge og lægefaglig konsulent i MidtKrafts klyngeteam): pvoss@dadlnet.dk

Palle Christensen (praktiserende læge, lægefaglig konsulent i KiAP & klyngekoordinator for Nordfyns klyngen): pmchristensen@kiap.dk

Kontaktoplysninger - de regionale kvalitetsenheder

KAP-S: datakonsulenter@regionsjaelland.dk
MidtKraft: sundhed.klynger@rm.dk
SydKIP: www.sydkip.dk
KAP-H: kap-h@regionh.dk
Nord-KAP: l.drejer@rn.dk(samarbejde med kommunen), datakonsulent@rn.dk(data)

Kontaktoplysninger KiAP

Chefkonsulent Birgitte Harbo: bharbo@kiap.dk, tlf: 27266754

4. Sammenhold og energi i klyngen - Gode råd og erfaringer

At fastholde og styrke sammenholdet og energien i klyngen, er noget af det vigtigste for en velfungerende klynge. Vi udveksler erfaringer og ideudvikler på denne session, og krydrer det med konkrete eksempler, blandt andet fra regionale klyngepakker.

Facilitatorers kontaktoplysninger

Jannik Falhof (Praktiserende læge & Lægefaglig konsulent i KiAP): jlfalhof@kiap.dk

Marianne Rosendal (Lægefaglig konsulent i SydKIP): marose@rm.dk

Opsamling på sessionen

Under sessionen ”Sammenhold og energi i klyngen” blev der b.la. identificeret barrierer og udfordringer, som klyngerne aktuelt står overfor, samt forslag til hvordan disse udfordringer kan håndteres.
Nedenfor kan du se hvilke aktuelle udfordringer der blev identificeret, samt løsningsforslag til disse.

• Emnevalg og mødeform

  At blive enige om både et emne til et klyngemøde, samt hvilken form dette møde skal have, kan være besværligt, da de enkelte klyngemedlemmer har forskellige holdninger og ønsker. For at blive enige om dette i klyngen, kan det være en idé at tage det op på et klyngemøde (f.eks. en generalforsamling), hvor der kan blive aftalt hvilke klyngemøder der skal afholdes det kommende år. Her kan forslag til emner blive drøftet, samt hvilken mødeform der bliver foretrukket (dagmøder/aftenmøder/internat). Andre temaer kan også tages op - f.eks. deltagelse af praksispersonale, uddannelseslæger mv. Det er vigtigt at inddrage alle klyngemedlemmerne, så der optimalt set kan findes et kompromis der passer alle. Det kunne også overvejes om klyngen skulle oprette såkaldte ”babyklynger”, i forhold til mødeform. Her skal det forstås at klyngen deler sig op i små klynger á ca. 4-8 læger (afhængig af klyngens størrelse). Her er det babyklyngen, der vil stå for arrangeringen af selve mødet, herunder emnevalg, mødeform mv.

• Mødeforberedelse og ejerskab

  For at undgå at deltagerne møder uforberedt op til klyngemøderne, kan der iværksættes nogle tiltag. Der kan b.la. overvejes om klinikkerne skal skiftes til at planlægge møderne, så alle klyngens medlemmer føler ejerskab i klyngen. Der kunne her eventuelt overvejes om babyklynger (se definition under ”Emnevalg og mødeform” kunne være en løsning. Hver klinik kunne også tage en case med fra deres dagligdag, som passer på emnet, hvilket også virker som en forberedelse. KiAP udarbejder podcasts til deres klyngepakker, som kan sendes ud til klyngemedlemmerne og som fungerer som forberedelse til mødet. Ligesom ved udfordringen ”Emnevalg og mødeform” kunne det være en god idé at tage en dialog i klyngen på forhånd (evt. generalforsamling) hvor der b.la. også kan forventningsafstemmes hvad der forventes af klyngemedlemmerne før et klyngemøde.

• Facilitering

  For at sikre et godt klyngemøde er det essentielt at faciliteringen af mødet er godt. Derfor foreslås det at alle klyngebestyrelsesmedlemmer får relevant facilitatortræning om mødeflow, PowerPoint, brug af teknisk udstyr mv. Derudover kunne det være en idé, at der var et bedre overblik over eksterne facilitatorer, der kan bruges af klyngerne, idet nogle emner er lidt følsomme (f.eks. trivsel og arbejdsglæde) og ville derfor fungere bedre med en ekstern facilitator.

• Fremmøde og engagement

  Fremmøde og engagement til klyngemøderne afhænger meget af den proces der sker før selve klyngemødet. Hvis klyngemedlemmerne selv har været med til at bestemme mødeform, emne mv. til klyngemødet, vil de højst sandsynligt være mere engageret til selve mødet. Derfor kan det igen være en idé at afholde en generalforsamling, hvor man netop kan forventningsafstemme disse ting og skabe realistiske mål for klyngemødet. Derudover er det også vigtigt at klyngemedlemmet føler tryghed i klyngen og der er gode rammer til at diskutere deres egne data og erfaringsudveksle på baggrund af det. Her er faciliteringen af mødet essentiel for at skabe nogle gode rammer til dette.

• Mellem klyngemøderne

  Når klyngemødet er afsluttet, er det der eventuelle forandringer skal ske ude i praksis på baggrund af de ting man tog med sig hjem efter klyngemødet. Den proces kan dog være en udfordring. For at hjælpe det på vej, kan der dog gøres nogle ting på klyngemødet. Det er b.la. vigtigt at tage referat af selve mødet, hvor vigtige pointer kan noteres. Herefter skal alle klyngemedlemmerne kunne tilgå dette referat. Det er også vigtigt at klyngemedlemmerne inkluderer deres praksispersonale, idet de muligvis varetager en del af opgaverne i klinikken, der omhandler emnet på klyngemødet. Så der skal lægges op til at klyngemedlemmerne tager deres data med tilbage til deres praksis og orienterer personalet om mødet. Klyngemedlemmerne kan også opfordres til at de i deres klinik anvender KGE-moduler på baggrund af klyngemødet. Dette kan b.la. hjælpe til en bedre organisering i klinikken. For at følge op på udviklingen af data, er det vigtigt at KiAP sender opfølgningsdata efter 6-12 måneder. På den måde kan man se om de nye tiltag men har iværksat i klinikken har virket positivt på data.

 

De regionale kvalitetsenheders tilbud til klynger

KAP-H

I KAP-H har vi det klyngetilbud der hedder ”Få endnu mere ud af klyngearbejdet” som du kan se her. Tilbuddet sigter mod at hjælpe en klynge til at styrke fokus og retning for arbejdet, samt understøtte det generelle samarbejde i klyngen. I tilbuddet er det også mulighed for at tilvælge et antal af valgfrie emner som man kan arbejde med efter behov.

Kontakt KAP-H hvis du vil høre mere om tilbuddet eller hvis du har andre udfordringer ift. klyngearbejdet.

Kontakt: kap-h@regionh.dk

KAP-S

KAP-S tilbyder individuel vejledning til klynger, klyngekoordinatorer og/eller klyngemedlemmer hvis de står overfor udfordringer, blot synes de savner inspiration eller gerne vil sparke nyt liv i klyngearbejdet.

Kontakt: kap-s@regionsjaelland.dk eller datakonsulenter@regionsjaelland.dk og på tlf: 9356 6670.

SydKIP Regionale tilbud til klynger

• Klyngepakke: STOP OP i klyngen og kom godt videre i fællesskab
• Til klyngens bestyrelse: Få hjælp til planlægning af jeres klyngemøder v. klyngeteamets lægefaglige konsulenter
• Til klyngen: Få hjælp til facilitering af klyngemøder
• Brug tjeklisten: Det gode klyngemøde og forandring i praksis (kan bestilles)

MidtKraft

Hos MidtKraft har vi ”Stop op-pakken” som er til jer, der gerne vil stoppe op og se på de erfaringer, som I allerede har gjort jer i klyngen. Med klyngepakken får I mulighed for at drøfte og skabe jeres fælles afsæt for kvalitetsarbejdet.

Ønsker I sparring før mødet eller en facilitator på selve mødet, er I velkomne til at skrive til klynger@stab.rm.dk.

Nord-KAP

Kontakt Nord-KAP hvis der er behov for hjælp til klyngearbejdet.

Kontakt: nordkap@rn.dk