Nordjysk Praksisdag 2025 - Region Nordjylland


Nordjysk Praksisdag 2025 

Velkommen til denne dag, som er arrangeret specielt for almen praksis i Nordjylland og hvor dagens program er nøje sammensat, så der er rig mulighed for at gå endnu klogere og stærkt inspireret hjem.  


Vi vil denne dag via tre fællessessioner prøve at se ind i den nære fremtid, med de udfordringer AI og reformer kan betyde for almen praksis. En af dem er det helt nye spændende tiltag: Middagsmonopolet. Her har I mulighed for at indsende jeres spørgsmål og dilemmaer fra almen praksis, som ser ind i en fremtid på den anden side af sundhedsreformen. Det er lykkedes os at invitere fremtrædende holdningsaktører, som vil drøfte udvalgte spørgsmål på dagen. 


Vi synes, at vi er lykkedes med at sammensætte et varieret og spændende program, som er skræddersyet med 14 parallelsessioner, hvoraf nogle er målrettet praksispersonale, mens andre er rettet til praktiserende læger. Der er dog allerflest sessioner for hele praksis.
Tilmeldingen til praksisdagen er åben på kursusportalen. Som noget nyt vil vi i år bede jer om at tilmelde jer de sessioner, I ønsker at deltage i. Dette for at sikre, at alle så vidt muligt får plads på netop den session, der har interesse. Enkelte sessioner har et begrænset antal pladser, og de tildeles efter først til mølle-princippet.


Uddannelseslæger i almen praksis (både KBU og I/HU læger) kan deltage gratis, idet regionen har givet et tilskud til disse. For øvrige deltagere er der egenbetaling, som holdes på et fornuftigt niveau, idet kvalitets- og efteruddannelsesudvalget har givet et godt tilskud igen i år.
Vel mødt til både erfarne og nye deltagere på Nordjysk Praksisdag. Vi glæder os til en lærerig og spændende dag sammen med jer. 


Med venlig hilsen Styregruppen for Nordjysk Praksisdag 2025
Jette Kolding Kristensen, praktiserende læge og studieleder på medicinuddannelsen AAU
Anne Østergaard, jordemoder og sekretær i almen praksis
Linda Pilgaard, uddannelseskonsulent og projektleder

 

Praktiske oplysninger

Pris:

For praktiserende læger og personale i almen praksis kr. 2200,- inkl. moms. 
Godkendt til refusion med aktivitetsnummer: 2025-0614 for læger og 2025-0615 for personale
Uddannelseslæger i praksis samt hoveduddannelseslæger i almen medicin på sygehusdelen kan deltage gratis.

Tilmeldingsfristen: 

Den 22. august 2025. Begrænset antal pladser: Der er plads til 550 deltagere, så tilmeldingen vil foregå efter først til mølle-princippet

Kontakt:

Ved eventuelle spørgsmål til Praksispersonaledag, kan der rettes henvendelse til:

Linda Pilgaard Skovsen
Tlf: 30 31 71 56
E-mail: linda.pilgaard@rn.dk

Arrangør:
Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Dato:
05-09-2025

Tidspunkt:
Kl. 07:45 - 15:45

Lokation:
Aalborg Kongres- og Kulturcenter Europa Plads 4, 9000 Aalborg

Tilmeldingsfrist:
22-08-2025



 

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret om aktuelle tilbud til klyngerne.
Se tidligere udsendte nyhedsbreve

Tilmeld